Nyhedsbrev – oktober 2021

Kære alle i Slotsdalen,

Som tidligere omtalt, inviterer udvalget for ladestandere til el-biler itil dialogmøde onsdag den 6. oktober. Se program og hvordan du tilmelder dig nedenfor.

Vi er så småt ved at flytte noget af vores kommunikation over i ProBo, der er en platform, der letter administrationen og kommunikationen. Alle ejere er nu oprettet i ProBo, men skal selv tilgå og aktivere deres profil. Hvis du allerede har oprettet dig eller ikke modtaget en invitation fra Prosedo herom, så tjek din folder med spammail. Man kan også få hjælp fra systemets kundesupport, se her  Kontakt – ProBo (prosedo.dk) Hvis du er lejer, skal ejeren af din bolig oprette dig som lejer, for at du kan få adgang til funktionerne.

Det første, der er lagt i ProBo, er muligheden for at booke traileren samt booke fælleshuset. Se under ‘bookinger’ i Probo og bemærk teksten i kommentarfeltet. Vi gør opmærksom på, at vi stadig kun har mulighed for at modtage kontant betaling for leje og depositum af fælleshuset. Vi arbejder på en kontantfri løsning, men desværre er MobilePay ikke en mulighed, da vi som forening ikke kan få en konto tilknyttet, hvorfra man også kan tilbageføre penge til beboerne (fx et indbetalt depositum). Vi håber snart at finde en anden mulighed for betaling, der ikke kræver kontanter. Husk at man kan leje fælleshuset et år frem. Bookinger mere end et år ude i fremtiden vil blive slettet. 

Selv om det stadig blot er efterår, så bliver det også vinter. Bestyrelsen har besluttet, at vi ikke længere vil sætte saltkasser ud ved p-pladserne, og opfordrer de enkelte beboere til at købe eget salt, så man kan salte ved indgange og hvor der ellers er behov, hvis der bliver frost og glat.

Vi beder også den enkelte beboer/ejer om at holde eget fortov frit for ukrudt og være opmærksom på, om der kan være glat. Vi har en fælles ordning for snerydning og glatførebekæmpelse om vinteren, men det er ikke altid at de når at rykke ud og der kan være store forskelle i lokale forhold. Vær opmærksom på om det er nødvendigt selv at ryddde sne og salte om vinteren, hvis der er glat, og snerydderen ikke har været der endnu.

Den 1. oktober 2021    

Bestyrelsen