Forfatterarkiv: Helle Westphal

Ny vicevært

Vi har nu ansat en ny vicevært og Flemming har afsluttet sin ansættelse. Vi er glade for at have indgået en aftale med Morten Asbjørn, der bor her i Slotsdalen og som har mere end 20 års erfaring med rengøring og bygningsvedligehold. Morten er ansat på DTU som inspektør, men har påtaget sig viceværtopgaverne i Slotsdalen via sit eget firma. Vi vil samtidig indføre nogle ændringer til, hvordan man kontakter foreningen for at leje selskabslokale, låne udstyr mm.

Fremover kan I komme i kontakt med viceværten på én af følgende måder:

  1. ringe til Morten på mobilnr. 2212 2239 på hverdage i dagtimerne (læg evt. besked med oplysning om navn, nr. i Slotsdalen og telefonnr., hvis ikke det fremgår af det nummer, du ringer fra)
  2. skrive en e-mail til vicevaert@slotsdalen.com (igen: husk navn og husnr.)
  3. lægge en seddel i postkassen til nr. 81

Der vil altså ikke længere være nogen fast kontortid, men til gengæld kan man altså altid lægge besked og blive kontaktet efterfølgende. Vi henstiller til at man reserverer lokaler og trailer mm. i god tid, før man skal bruge dem.

Vi ser frem til at samarbejde med Morten og er overbeviste om, at han er den rette til opgaven. Hvis I gerne vil hilse på vores nye vicevært og måske ikke nåede at få sagt farvel til Flemming, så regner vi med at se begge til vores nytårskur den 6. januar.

YouSee – prisregulering per 1.1. samt nyt pakkeindhold

YouSee regulerer som sædvanligt priserne for tv-pakken per 1.1.2018. Det betyder at vores pris for grundpakken reguleres til 387,51 (fra kr. 368,40) per kvartal. Samtidig er der ændringer til indholdet i tv-pakkerne. Se venligst her

Der er sendt særskilt meddelelse ud om regulering af prisen for tilkøb af fuldpakken/mellempakken til de relevante abonnenter.

Nytårskur – sæt kryds i kalenderen den 6.1.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 6. januar kl. 15-17, hvor vi afholder nytårskur for alle beboere i Slotsdalen. Kom til en festlig start på året i foreningen – hils på de øvrige i området, bestyrelsen og vores viceværter. Arrangementet er for både børn og voksne og foregår som et åbent hus i Fælleshuset.

Cheers! Two champagne glasses. Isolated on white

Nye ‘hundeskilte’ i vores område

Nye skilte ved indgang til vores område

Både på Mikkelborg Allé og i Slotsdalen har vi følt os generet af hundelorte, der ikke samles op. Måske er der en del, der går tur med deres hund, der simpelthen ikke tænker på at de lufter hund på et privat område.

I samarbejde med grundejerforeningerne på Mikkelborg Allé vil vi derfor opsætte skilte ved alle indgange via stier til området, så både besøgende og vores egne beboere bliver mindet om at holde hunden i snor og få samlet efterladenskaberne op efter hunden.

Skiltene bliver opsat i løbet af de næste uger af vores anlægsgartner.