Grundejerforeningen Slotsdalen blev stiftet d. 5. januar 2007, på baggrund af et fælles ønske om at omdanne andelsboligerne til ejerboliger.
Andelsboligforeningen Slotsdalen blev stiftet d. 1. maj 2000, i forlængelse af PFA-Byg’s afhændelse af sine ejendomme.
Boligområdet ligger ved P. M. Daells Allé i Hørsholm Kommune, og danner den nordlige afslutning af den storslåede Kokkedalslette. Tæt ved Øresund og i bekvem afstand fra Kokkedal Station.
Bebyggelsen
Bebyggelsen er opdelt i to afsnit omkring fælles friarealer. Disse står i forbindelse med det nord for liggende friområde. Der er stiforbindelse til Strandvejen.
Adgangsveje
Tilkørslen til de to afsnit sker fra P. M. Daells Allé. Parkeringspladserne er samlet i mindre grupper med rimelige korte afstande til de enkelte boliger.
Fælles friarealer
Bebyggelsens friarealer er samlet i større, klart markerede grønninger. Beplantningen sikrer et frodigt grønt miljø, der vil tilgodese de rekreative behov.
Fælleshus
Til den samlede bebyggelse hører et fælleshus. Der er maskinvaskeri samt veludstyrede selskabslokaler, der kan benyttes af beboerne.
Mere:
- Beliggenhed
- Om boligerne
- Boligtyper
- Billeder fra Slotsdalen og området