Fælles arbejdsdag for ejere og lejere den 3. maj kl. 10-13

Igen i år vil vi gerne bede jer om at bidrage til forskønnelse af de fælles arealer og bygninger. Vi holder vores fælles omkostninger nede – og har det hyggeligt og sjovt sammen imens.

Til arbejdsdagen lørdag den 3. maj beder vi hver bolig stille med mindst én voksen i ca. 3 timer fra kl. 10. Opgaverne er endnu ikke planlagt i detaljer, så vi beder jer være indstillede på at hjælpe med lidt af hvert ud over lugning og fjernelse af evt. affald. Påklædning efter vejret og de praktiske opgaver – husk at medbringe egne haveredskaber og handsker.

Grundejerforeningen sørger for lidt til maven og lidt læskende til ganen.

Tilmelding (navn/husnr. + antal deltagere) enten per e-mail til bestyrelsen@slotsdalen.com eller ved aflevering af omdelt seddel, som også findes her:  Invitation – Fælles arbejdsdag 3 maj 2014

Vel mødt ved Fælleshuset!

Alle kan se, hvor flot der bliver, når vi har haft arbejdsdag.

Alle kan se, hvor flot der bliver, når vi har haft arbejdsdag.