Farvekoder for skure – del 2

Det viser sig at farvekoderne for skurene har ændret sig over tid. Det betyder at den kode, der nu står på vores hjemmeside (og som har været gyldig siden ca. 2004) for henholdsvis de grå og blå skure formentlig svarer de oprindelige. Det er altså de farver, der er anført på hjemmesiden, som man skal male med – også selv om de ikke rammer helt samme nuance, som skuret sidst har været malet med. En forklaring kan være, at skurene er blevet malet i en anden nuance af PFA’s viceværter tidligere i Slotsdalens historie. Hvis man har lysegråt skur (evt. med en lyseblå tone), skal skuret altså males i den lysegrå (uden lyseblå tone) og hvis man har blåt skur (eller træbeklædning mod syd for A-husene med ekstra værelse), skal det males i den blå, begge dele som anført her:
farvekoder2013
Vi har været i arkiverne og det viser sig, at de lysegrå skure også i byggeriets farveskema (tilbage fra 1984 ved opførslen af husene) var angivet i en lysegrå umbra, der svarer til den nu angivne lysegrå farvetone (uden den lyseblå tone).

HVIS du ikke er enig, og du mener det skal være muligt at male i andre farver, skal det til afstemning på næste års generalforsamling. I så fald skal vi have dit skriftlige forslag senest den 1. marts 2014 for at det kan komme med på forårets generalforsamling.