YouSee – muligheder og priser for afmelding af grundpakken
Sidste sommer gav vi besked per e-mail og på vores hjemmeside om muligheden for at afmelde grundpakken. Se mere under nyheder på vores hjemmeside (eller søg evt. med søgeord ’tv’ i søgefeltet til højre nede på siden). Ingen meldte tilbage inden den første deadline per 15. september, men et par stykker har siden henvendt sig. Vi afmelder gerne med en måneds varsel, men samler også sammen, så der ikke hele tiden er ændringer af pakkerne. Man kan skrive til grundejerforeningen@slotsdalen.com eller til Drachmann Ejendomsadministration (cbr@drachmann.as) og opsige levering af signalet fra YouSee.
For god ordens skyld gør vi opmærksom på at det er gratis af melde fra grundpakken, men at det koster et gebyr på p.t. kr. 599 at tilmelde sig igen til YouSees kabel-tv-pakker. Såfremt der pludseligt er mange, der ønsker at melde fra og det får betydning for vores aftale med YouSee, kan vi være nødt til at gøre brug af opsigelsesvarslet på 12 mdr. overfor YouSee. Det er der dog p.t. ikke noget, der tyder på, bliver relevant foreløbig.