Vi har undersøgt forskellige muligheder for placering. Af forskellige grunde dur den nuværende placering ikke og vi planlægger derfor at anlægge standpladsen til højre for p-pladsen langs med stien. Der kan vi nøjes med at opsætte et hegn langs bagsiden og siderne af affaldsbeholderne. Forsiden, hvor man kan tilgå beholderne vil vende mod stien og være i ’ly’ bag p-pladsen og den omkransende hæk.
Med den placering undgår vi dels at skæmme området ved indkørsel og fra de nærtliggende huse og dels undgår vi at bygge et aflukke med forside, der kræver meget mere plads for at håndtere og køre containerne ud til tømning. Hegnet om den nye standplads vil være magen til de eksisterende i forhaverne – dvs. af trykimprægneret træ i en højde på 1,60 meter. Der lægges fliser som fast bund. Det bliver nødvendigt at etablere lys, så både beboere og renovationsarbejdere kan se i mørke – og det skal helst ikke genere de omkringliggende huse.
Vi forventer at arbejdet med etablering af den nye standplads vil ske fra medio maj.
3. maj 2020/bestyrelsen