Tag-arkiv: TV

Ny aftale vedr. kabel-tv

De sidste måneder har vi arbejdet på en aftale om at omlægge vores kabelTV, så vi dels kan få mulighed for at få en mindre pakke til en lavere pris og dels få flere valgmuligheder for kanalpakker. Efter de sidste måneders diskussioner med de to andre grundejerforeninger i GF Mikkelborg og forhandlinger har vi netop indgået en ny aftale med YouSee.

Første skridt er en opgradering af selve anlægget, så vi rent teknisk får mulighed for at vælge forskellige pakker og kanaler. P.t. afventer vi besked fra Dansk KabelTV om, hvornår de kan udføre dette arbejde. Der kan være et par måneders ventetid, så vi håber det kan nås inden vinteren sætter ind. Først når anlægget er opgraderet og de enkelte huse er mærket op i kabelkasserne, vil den ny aftale med YouSee træde i kraft. Aftalen indebærer at den enkelte husstand kun vil være bundet af grundpakken fra YouSee til ca. kr. 110 per måned efter omlægningen. Den faste opkrævning via grundejeforeningens administrator vil derfor gå fra kr. 1122/kvartal i dag til 330 kr./kvartal for hybridafgift (kabelTV). Samtidigt vil hver enkelt husstand individuelt blive tilbudt opgradering fra YouSee, så man får mulighed for enten at vælge samme pakke som i dag (fuldpakken), en mellempakke eller en ’Bland-selv-pakke’, hvor man selv kan sammensætte sin pakke med tv-kanaler. Der vil endvidere komme tilbud om mobiltelefoni og internet med foreningsrabat fra YouSee.

Vi håber at den ny aftale kan træde i kraft fra nytår 2015, men tidspunktet afhænger som nævnt af ventetiden hos Dansk KabelTv og vejret. Hvis ikke vi når at få anlægget opgraderet i 2014, fortsætter vi med den gamle aftale ind i 2015, indtil opgraderingen er gennemført. Der er netop varslet prisstigninger fra YouSee, så fuldpakken kommer til at koste kr. 399,67 per måned svarende til kr. 1199 per kvartal fra den 1. januar 2015.

 

TV-signaler og fællesantenneanlæg – husk møde den 17. marts

Alle medlemmer af de tre grundejerforeninger i GF Mikkelborg, svarende til ejerne af de 185 boliger, indkaldes  til møde med orientering og diskussion af grundejerforeningens levering af TV-signal Mandag den 17. marts 2014 kl. 19.30 på Rungsted Gymnasium (Aulaen/den store kantine)

Se også Information om fællesantenneanlæg_17012014 af 20. januar 2014 . Det er meningen af vi på mødet skal finde ud af husejernes interesse i den fremtidige løsning for levering af TV-signal.  Vi opfordrer alle til at møde op.

Se mere her: Indkaldelse_KabelTVmoede17032014_05032014

Link

Som det er fremgået af dagspressen er der per 1. januar 2014 trådt nye regler i kraft vedr. tilslutningspligt til fællesantenneanlæg. De nye regler betyder at de bestemmelser, der er i kommunernes lokalplaner vedr. tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, ikke længere har virkning. For GF Mikkelborg (dvs alle husstande på Mikkeborg Allé og i Slotsdalen) betyder det, at Hørsholm Kommune ikke længere kan pålægge os at have og drive et fælles antenneanlæg for alle 185 husstande. Reglen i lokalplan 47 om, at private antenner (herunder paraboler) ikke må forekomme i det fri, gælder stadig. Der vil blive indkaldt til et fælles møde formentlig den 17. marts om dette.

Se det særskilte notat udarbejdet for og af de tre grundejerforeninger nedenfor og reserver mandag aften den 17. marts. Denne information blev også husstandsomdelt den 17. januar 2014
Information om fællesantenneanlæg_17012014