Affald og kalender for afhentning

Vi har lidt problemer med at få alle til at respektere affaldsordningerne. Vi får afhentet sorteret affald fra standpladserne hver 14. dag, men hvis beholderne er overfyldt, bliver de ikke tømt. Vær opmærksom på, at papkasser skal slås sammen, før de smides ud – der er slet ikke plads til pap-affald, der ikke er foldet sammen. Og det er strengt forbudt at stille emballage ved siden af beholderne. Hvis der er fyldt op, må man selv køre på genbrugspladsen eller vente på, at beholderne er tømt, før man smider nyt affald i dem.

Det er ret afslørende at man stiller affald med eget navn på ved siden af beholderne …

Her er en opdateret kalender med tømmedage i 2020 for de forskellige affaldstyper: kalender_afaldsafhentning

Vi må også endnu en gang gøre opmærksom på, at vi ikke modtager alt affald. Fx træ og styropor. Det er alm. småt brændbart, som man enten må smide ud (i mindre stumper) i sin alm. beholder på egen grund til restaffald, eller køre på genbrugspladsen med.

En familie, der har fået ‘madkasse’ fra Årstiderne, har fx synes det var passende at stille disse kasser i gården i stedet for selv at sørge for bortskaffelsen.  Måske der er madrester i kassen, som rotter er interesseret i? Og mon ‘nogens’ mor eller far kommer og fjerner dem?

Den 5. oktober 2020/bestyrelsen