Forfatterarkiv: Helle Westphal

Tilmeldinger til arbejdsdag lørdag den 9. april

Tak til alle, der har svaret på indkaldelsen til arbejdsdagen i morgen, lørdag. Vi har fået positivt tilsagn fra ca. 30 arbejdsomme Slotsdalen-beboere.

Vi beklager at der var fejl i den omdelte seddel, således at datoen ikke var den korrekte på den nederste del (tilmeldingsslippen) – den rettede version er indsat nedenfor.

Du kan stadig nå det, selv om du ikke fik meldt dig til: send en e-mail eller mød bare op – der er både arbejde og frokost til alle!

mvh bestyrelsen

________________

2.4.2016:

HUSK at tilmelde jer arbejdsdagen lørdag. Du finder informationer og seddel her: FællesArbejdsdag9April2016_rev1

 

 

Arbejdsdag den 9. april

Vi planlægger fælles arbejdsdag med fejning af rendestene, pleje af indkørsler til området og vedligeholdelse af fælleshus mm. lørdag den 9. april kl. 10-13 med efterfølgende fælles frokost.

Sæt kryds i kalenderen til et par timer med samarbejde for lejere og ejere og hjælp med at gøre området pænt og indbydende til foråret.

Seddel med tilmelding mm. kommer senere.

arbejdsdag sept13_11

Billedet her er fra en tidligere arbejdsdag – i bliver det andre opgaver, derskal løses, da vi har bedt gartneren om at luge under bedene om p-pladserne.

Status på stormskader på tagene: alle skader er nu udbedret

Update den 17. februar 2016:

Så er vores tage OK igen.  Alle anmeldte stormskader plus dem, som mureren har identificeret, er nu gennemgået og repareret. Det betyder at ingen tage skulle mangle tegl eller have løse/skadede tegl.

Den 15. februar 2016: Murerne er næsten færdige med reparationer efter stormskaderne på tagene. De sidste skader skulle gerne blive udbedret i denne uge.

Den 14. januar 2016:
Alle har formentlig bemærket, at der er sne og frost. I glat vejr kan der ikke arbejdes sikkert, men hvis det bare er koldt, burde der ikke være problemer. Dog betyder frostvejret at mureren ikke kan reparere de tage, der har skader på den øverste del af taget. Når der er frostvejr bliver plast-tagrenderne sprøde og går i stykker, så derfor kan de ikke holde til at man sætter stiger i dem, hvilket er nødvendigt, når murerne skal op og reparere nogle af de højstliggende skader. Så længe ingen har utætte tage er der ingen grund til panik. I er ikke glemt!

Den 12. januar:
Pga. regn og slud har mureren ikke kunnet gå i gang i med de planlagte reparationer af tagene efter stormen. Som det fremgår i en tidligere opdatering her, så har forsikringsselskabet godkendt tilbuddet og mureren kan gå i gang. Når det regner eller der er galt føre, så er tagene for glatte at arbejde på. Derfor kan arbejdet først udføres, når det er tørt nok igen. Såfremt vejret tillader det vil de fortsætte arbejdet fra i morgen onsdag den 13. januar 2015.

De ‘ydre’ buske fjernes

Gartneren er gået i gang med at grave buske op i den østlige del af Slotsdalen med det formål at få lavet en smallere og mere luftig rand langs Slotsdalen (jf. omtale i sidste nyhedsbrev fra december). Desværre bliver resultatet ikke tilfredsstillende og vi har derfor efter råd fra gartneren besluttet at tage skridtet fuldt ud og få gravet buskene op langs den ydre nordlige kant af Slotsdalen mod engen og i de vestlige ‘hjørner’. Dette arbejde kommer til at foregå over de næste uger. Det vil i første omgang betyde at der bliver åbent med græs mod engen, men også at de meget brede hæklignende rande om de vestlige hjørner graves væk.

I stedet bliver der sået græs. Vedligeholdelsen af området bliver samtidig nemmere, da der i stedet for klipning blot skal slås græs i de områder. På den måde kan vi nemmere kan se, hvor vi vil etablere evt. nye bede. Ved at holde områderne med græs alene kan vi i løbet af den næste sæson eller to også sikre os at der ikke er rester fra de opgravede planter, der skyder, før vi vælger at plante evt. nyt.

Endnu en gang: vi rører ikke ved det indvendige af beplantningen i vores område, men nøjes med at få tæmmet kanten af Slotsdalen med dette arbejde.

Det sker jævnligt at der er beboere, der har ønsker og kommentarer til gartnerne, når de er i området. Gartneren gør kun det arbejde, som vi har bedt ham udføre for foreningen og hverken han eller hans ansatte skal forstyrres i arbejdet. Alle henvendelser vedr. pleje af vores grønne områder skal rettes til bestyrelsen.

Den 15. februar 2016/bestyrelsen

2016-02-13 11.25.36