Fra vores genbo, Behandlingshjemmet Villa Kokkedal, har vi set at institutionslederen efterspørger bidrag til deres indsamling af legetøj/gaver til de anbragte børn.
Han skriver: “Behandlingshjemmet Villa Kokkedal for anbragte børn skal snart holde sommerfest for børnene og deres forældre. Hvert år laver vi en tombola med ca 75% vinderchancer pr forsøg, hvor forældre og børn kan vinde præmier, primært til børnene. Tombolaen er pengefri og man køber lodder via “matadorpenge” som man vinder i forskellige boder til festen.
For flere forældre er dette en skøn mulighed for at give deres børn de præmier de vinder, ofte legetøj – noget de sjældent har råd til i deres hverdag. Det gør børnene glade og giver både børn og forældre gode fælles oplevelser. Derfor har vi brug for hjælp til præmierne i vores tombola. Ligger du eller dit barn inde med ting I ikke længere bruger, men som kunne gøre andre børn og unge glade, så er vi de ivrige aftagere. Det kan være legetøj, film, spil, smykker, lyskæder, lego, tusser, tasker, hatte, solbriller, rulleskøjter, løbehjul, osv. Fantasien sætter grænserne. Vores børn og unge er mellem 5-15 år og der er både drenge og piger”.
Skal vi ikke benytte anledningen til at bruge noget af vores evt. overskud på at glæde nogle af vores naboer? Hvis I har noget af ovenstående, der kan undværes, kan I kontakte Heidi i nr. 7, der har lovet at stå for at samle sammen og aflevere fra Slotsdalen. Hvis du/I har ting, der kan bruges, så kontakt nr. 7 på tel. 2720 2283 snarest og allersenest den 5. juni.