Status på stormskader på tagene: alle skader er nu udbedret

Update den 17. februar 2016:

Så er vores tage OK igen.  Alle anmeldte stormskader plus dem, som mureren har identificeret, er nu gennemgået og repareret. Det betyder at ingen tage skulle mangle tegl eller have løse/skadede tegl.

Den 15. februar 2016: Murerne er næsten færdige med reparationer efter stormskaderne på tagene. De sidste skader skulle gerne blive udbedret i denne uge.

Den 14. januar 2016:
Alle har formentlig bemærket, at der er sne og frost. I glat vejr kan der ikke arbejdes sikkert, men hvis det bare er koldt, burde der ikke være problemer. Dog betyder frostvejret at mureren ikke kan reparere de tage, der har skader på den øverste del af taget. Når der er frostvejr bliver plast-tagrenderne sprøde og går i stykker, så derfor kan de ikke holde til at man sætter stiger i dem, hvilket er nødvendigt, når murerne skal op og reparere nogle af de højstliggende skader. Så længe ingen har utætte tage er der ingen grund til panik. I er ikke glemt!

Den 12. januar:
Pga. regn og slud har mureren ikke kunnet gå i gang i med de planlagte reparationer af tagene efter stormen. Som det fremgår i en tidligere opdatering her, så har forsikringsselskabet godkendt tilbuddet og mureren kan gå i gang. Når det regner eller der er galt føre, så er tagene for glatte at arbejde på. Derfor kan arbejdet først udføres, når det er tørt nok igen. Såfremt vejret tillader det vil de fortsætte arbejdet fra i morgen onsdag den 13. januar 2015.