Forfatterarkiv: Helle Westphal

Hjertestarter – kursus den 23.11. kl. 10-11

(opdateret den 23.10.)
Vi har indkøbt en hjertestarter, der er sat op ved indgangen til vaskeriet i nr. 81.  Den tilmeldes det nationale register, så placeringen er synlig for offentligheden og hjerteløbere. Vi afholder et kursus i brug af hjertestarter:

lørdag den 23. november kl 10-11 i fælleshuset.

Du kan tilmelde dig ved at melde dig til via facebookgruppen Slotsdalen eller ved at sende en e-mail til grundejerforeningen@slotsdalen.com

Alle beboere i Slotsdalen er velkommen. Kurset er et kort en-times kursus, der består af teoretiske indlæg efterfulgt af praktiske øvelser og scenarietræning. Efter kurset vil du være i stand til at yde hjælp som kan være med til at redde liv i mange hjertestopsituationer. Underviseren er erfaren underviser fra ‘Trygforhjertet’, og er enten læge eller ambulanceredder, der arbejder med hjertekarsygdomme og akutte patienter. .

Se også en  guide for hjertestartere her:
https://trygtforhjertet.com/hjertestarter-aed-den-ultimative-guide/

mvh bestyrelsen

Nyhedsbrev (udsendt per e-mail den 16. august 2019)

Kære alle i Slotsdalen,

Her kommer et nyhedsbrev med lidt sensommernyt fra Slotsdalen, inkl. en invitation til næste fredag (red: arrangementet blev afholdt med stor opbakning den 23. august).

NYE REDSKABER OG LEGEPLADSER. Vi har denne uge fået opsat fitnessredskaber i form af barrer samt fået støbt en bøsning til et nyt basketnet. Pælene og bøsningen står i beton, der skal hærde, før man må bruge redskaberne. Så vi beder jer venligst om IKKE at bruge redskaberne før båndet om dem er fjernet (i weekenden fra 24. august). Vi håber at mange vil få glæde af de nye træningsmuligheder og at det nye basketnet vil blive brugt flittigt (det kommer i om 1½-2 uger). Vi får endvidere det samme team til at hjælpe os med reparation af legepladserne, så de atter bliver OK. Så med lidt tålmodighed, så skal vi nok få sat redskaberne i stand, så de atter kan bruges sikkert og til fornøjelse. (Red: redskaberne er nu klar til afbenyttelse. God fornøjelse!)

KOM TIL MINI-ARBEJDSDAG OG GINBAR FEDAG DEN 23. AUGUST På fredag den 23. august kl. 16 vil vi gerne invitere alle beboere til et par timers havearbejde og fredagsbar med gin drinks! Vi sørger selvfølgelig også for alkoholfri alternativer.

Vi starter med at luge og klare kanterne på de nye bede. Måske vi også kan nå at feje rendestenene, så her bliver lidt pænere? Efter velfortjent arbejde åbner ginbaren i fælleshuset, hvor Susanne og Helle vil står i ginbaren og servere gin og tonic – både den klassiske og et par udsøgte varianter! De, der har lyst at blive hængende, spiser sammen (pizza eller lignende). Vil I med til en hyggelig eftermiddag med arbejde og drinks? Så meld jer til med en e-mail til grundejerforeningen@slotsdalen.com, skriv hvor mange I kommer. Husk også at skrive husnummer. Børn er selvfølgelig velkommen.

Hvis I tænker, at vi da aldrig når at få det pænt med et par timers arbejde, så glæd jer over at gartneren nu tager fat på at fjerne ukrudt på stierne og rette kanter der. Vi har endvidere fået fejet nogle af p-pladserne, så ukrudtet ikke kan gro der. MEN da det foregik en dag i ferien, og det hverken lykkedes os at få meldt det ordentligt ud eller afspærret, så kommer der endnu en dag, hvor de sidste pladser fejes.

Derfor: vær opmærksom onsdag den 28. august, hvor vi gerne vil have ryddet de p-pladser, hvor der stadig gror vildt ukrudt. Vi sætter skilte op et par dage inden, så man kan se, hvor det er. Hvis du er væk den 28. og har en bil parkeret i Slotsdalen, så sørg for at parkere på en p-plads(side), hvor der allerede er fejet.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 26. SEPTEMBER OG P-PLADSPROJEKTET Som besluttet på generalforsamlingen i maj er vi gået videre med p-plads-projektet for p-pladsen ud for nr. 97-101, 119-125. Vi foreslår at få omlagt og udvidet de eksisterende pladser, så bredden øges til 2,50 meter per p-plads, og der udvides med én ekstra p-plads. Endvidere at tjørnehækken om p-pladsen fjernes og erstattes med bøgehæk.

Projektet kan ses som et pilotprojekt, hvor vi etablerer en p-plads med et udtryk, som vi forestiller os at p-pladserne kan komme til at se ud over hele Slotsdalen. Budgettet kan ikke holdes indenfor det oprindeligt foreslåede projekt, og vi indkalder derfor medlemmerne af grundejerforeningen til en ekstraordinær generalforsamling den 26. september kl. 19.30 (red: rettet til kl. 19) På den ekstraordinære generalforsamling vil vi også fremlægge planen for standpladser til affaldssortering, der skal være klar her i efteråret.

HJERTESTARTER OG KURSUS I HJERTELUNGEREDNING Vi vil jf. beslutning på generalforsamlingen i maj måned indkøbe en hjertestarter til opsætning ved fælleshuset. Mikkelborg Park har allerede indkøbt deres egen hjertestarter, og med opsætning af vores egen, vil der derfor ikke være langt til en hjertestarter i hverken den vestlige eller den østlige ende. Vi er p.t. ved at undersøge mulighederne for et kursus i hjertelungeredning for beboerne. Vi melder tidspunkter ud, når vi ved mere.

Mvh bestyrelsen

 

 

 

Får du vores nyheder på e-mail?

Hvis ikke, så kan det skyldes at vi udsender nyhedsbreven som ‘masse-e-mail’, hvilket af nogle mail-servere bliver sorteret i spam-folderen.

Vi udsendte en e-mail i august med diverse nyheder, herunder varsling af en ekstraordinær generalforsamling og indkaldelse til en arbejdseftermiddag med efterfølgende drinks/pizza. Et par beboere mener ikke at have modtaget denne e-mail på trods af, at deres mail er blandt dem, der er sendt til. Vi beder derfor alle om at sikre, at de kan modtage e-mails fra grundejerforeningen ved at tilføje vores e-mail som ‘sikker’ afsender.

Man kan altid blive tilføjet/afmeldt e-mails ved at skrive til os.

mvh bestyrelsen

 

 

Manual for udvendig vedligeholdelse

For at Slotsdalen også fremover fremstår som et sammenhængende område, hvor husene har samme kvalitet, skal vedligeholdelsen ske, så husene bevarer det samme ydre udtryk. Flere har fået skiftet vinduer, repareret facader og har haft vanskeligt ved at stille de relevante krav til materialer og udførsel fra håndværkere. Bestyrelsen har endvidere fået et stigende antal henvendelser vedr. materialevalg mm. ved udskiftning af bygningsdele.

For at hjælpe ejerne med at kunne sikre en god kvalitet af vedligeholdelsen, så både den enkelte ejer og området bevarer værdien, har bestyrelsen fået udarbejdet en manual for udvendig vedligholdelse med hjælp fra en arkitekt med særligt kendskab til området.

Manualen beskriver alle eksisterende ydre bygningsdele og er tænkt som støtte for både ejer og håndværkere ved vedligeholdelse og udførsel af bygningsarbejder.

Manualen kan downloades her:  Manual til udvendig vedligeholdelse_Slotsdalen_maj2019

Mvh bestyrelsen

Containergården – affald

I containergården bag fælleshuset har man p.t. mulighed for at aflevere fire slags affald:

  • småt brændbart i den grønne container – max 1 meter på hver led. (vi betaler ekstra for HELE containeren, når nogen smugler større stykker affald ind!)
  • metalskrot i hjørnet ved indgangen – og her må det kun være metal ..
  • aviser og blade i aviscontainerne
  • haveaffald i beholderen ved garagen.

Alt andet affald skal man selv køre væk! Flasker og andet glas skal afleveres i de dertil indrettede beholdere nede på PM Daells Allé. Gamle krukker, malingrester, elektronik og havemøbler skal man selv køre på genbrugspladsen med. Hvis man har gamle møbler til genbrug, så må man sætte dem til salg/foræring på/i dertil indrettede medier. De skal IKKE placeres i containergården.

Hvem ejer fx det her nedenfor? Og hvem havde ejerne tænkt skulle fjerne det for dem?