Skal du med i en fælles bestilling af nye kryds til vinduerne?

Flere har erfaret at de hvide kryds for vinduerne på 1. sal trænger til vedligeholdelse. Nogle steder er det ikke nok med maling, men det er ret dyrt at få snedkerfremstillet et nyt kryds, hvis der kun skal laves et par ad gangen. Hvis der er mange nok, der ønsker nye kryds, har vi dog mulighed for en fordelagtig pris for kryds, der leveres færdigmalet til montering.

Arbejdet med indstilling af maskiner er stærkt besparende på et maskinsnedkeri ved samtidig bestilling af mange kryds, ved samlet bestilling af 50 stk. kan vi bestille stakitmoduler/kryds til vinduerne til kr. 2750 per styk. (Pris per styk ved udførsel af kun få er kr. 10.266 pr styk. Priser er opgivet inkl. moms).  Rammen udføres i sibirisk lærk og males med polyuretanmaling både som grunder og topmaling. Produceres af maskinsnedkeri Jönsson i Herlev.

Hvis du ønsker at være med i fælles bestilling af nye kryds til vinduerne, så send en e-mail til bestyrelsen@slotsdalen.com hurtigst muligt og senest den 28. april og oplys hvor mange kryds, du gerne vil købe.